Nicolaj, færdig som revisortrainee i 2019

“Jeg valgte trainee uddannelsen hos Beierholm, da jeg synes, der er en god balance mellem arbejdet og studiet. Det giver muligheder for at blive en bedre revisor, da jeg ender med at have både uddannelsen og den praktiske erfaring fra Beierholm med i rygsækken. Det er det gode ved Beierholm: Deres størrelse gør, at de selv kan stå for undervisningen og det interne forløb for trainees.

 

Efter jeg afsluttede min traineeuddannelse, valgte jeg at blive flyttet fra Aalborg til Aarhus. Det er i sig selv et bevis på de mange muligheder hos Beierholm: Jeg kan arbejde i mange afdelinger i hele landet. Det gør også, at jeg har et stort netværk i hele Danmark.

 

Hos Beierholm er der samarbejde på tværs af afdelingerne. Dertil hjælper det også, at vi har så mange sociale arrangementer, der ryster os sammen. Det er både på afdelingsniveau og for hele kontoret. Generelt er Beierholm unik, fordi de er en menneskelig virksomhed, der er nede på jorden. Så selvom der kan være travlt, er der plads til ambitioner samt balancen mellem privatlivet og arbejdet. Hos Beierholm må du sigte lige så højt, som du vil!”